mandag, marts 06, 2006

Mad for mænd......


......men bestemt også for kvinder! Første gang jeg har smagt/lavet vildsvinekølle. Kan anbefales. Den røg i ovnen krydret m. enebær, salt, peber og timian. Bacon ovenpå. Lå i bradepanden på en bund af kartofler, gulerødder og løg. Vildtfond og rødvin blev hældt over grøntsager og kød. Grøntsagerne smagte simpelthen himmelsk og gemalen fik lavet en sovs som var en konge værdig. *S*





Ellers har vi ikke lavet det store i week-enden. Fået hængt et par nye lamper op (meget tiltrængt - og så har jeg ikke sagt for meget, men en af de gamle lamper var tæt på at starte en ildebrand!!) Den store datter er i skrivende stund på vej til Paris med flyveren, manden er på vej til Sverige, Martin er i skole og Mathias er i børnehave. Jeg sidder med en kop rygende varm the - halsen gør ondt. Pisa skrider fremad - er ved ærmegabet på nr. 2 forstykke, men jeg er lige kommet til at slå op til et par strømper. Sonjas sokker - det er april-sokken fra sidste års sokke-knit-along i webstrik-gruppen. Jeg strikkede dem i færøsk strømpegarn og de strømper er bare de bedste jeg har. Men de er ved at være tyndslidte. Jeg har heldigvis 4 ngl. færøsk strømpegarn på lager, så det er jo bare med at gå igang med et nyt par, ikk'?

1 kommentar:

  1. Lad være med at vise sådanne lækkerier.........mundvandet ødelægger tastaturet, og hva'så????

    Knus Kirsten

    SvarSlet